Vi samler og løfter i flok
øverst. Der blev løftet og samlet i flok. foto: ln/ok
De nye badehuse/boder er nu sat op på torvet og næsten klar. Finish bliver når boderne lørdag bliver julepyntet med gran, så de tager sig fint ud når mange mennesker forhåbentlig dukker op, søndag d. 1. december hvor julemanden har meldt sin ankomst.
Boderne klar til transport fra GVL til torvet. foto Dino
Kl. 9.00, torsdag blev der budt på kaffe og rundstykker i GVLs maskinhus, hvor boderne har stået opmagasineret og er blevet malet.
Et stærkt hold, som alle arbejder frivilligt, bestående af projektleder Allan Ingerslev, Kirsten Wisborg, Dino Christensen, Karl Olesen, Ole Kjær og Morten Jensen kørte boderne ned til torvet hvor de skulle samles og sættes op.
Igang med at samle, at få hjørnerne til at passe. fra. v. Allan, Morten og Dino. foto: ln/ok
Allan Ingerslev fortæller: “Det er gået helt fantastisk med at samle boderne. Vi havde nogle udfordringer undervejs, men det vidste vi ville komme, men problemerne blev løst i fællesskab. Jeg var meget imponeret over den store interesse der var omkring arbejdet og boderne - folk kom og spurgte: “Hvad laver i?” og “Er der noget jeg kan hjælpe med?” - det var skønt med den positive opmærksomhed.”
At det frivillige arbejde med samling og opsætning af boderne ikke gik uset hen, blev belønnet da indehaver af Restaurant Løkken Badehotel, Michael Larsen, bød på stjerneskud.
Pyntning af boderne lørdag og de er klar. foto: ln/ok
Formand for Løkken.dk, Stefan Karlborg var utrolig glad for indsatsen og glæder sig til søndag, hvor der kommer liv og julestemning i boderne.