Børglum Kloster mølle mistede en vinge
øverst, Den nu kun 3 vinget Børglum Kloster mølle. foto: ln/ok
Børglum Klosters mølle mistede lørdag sin ene vinge, grundet den kraftige storm.
“Vi var i København da vores datter ringede og fortalte, at en vinge var knækket af møllen,” fortæller godsejer Hans Rottbøll, Børglum Kloster.
Det er især ærgerligt for til maj er der planlagt en markering af 75-året for Danmarks Befrielse. “Men” fortæller Hans Rottbøll “Det glæder mig så meget, at allerede nu har vi haft en positiv dialog med forsikringsselskabet, og flere møllebyggere og lokale vognmænd har tilbudt deres hjælp. Jeg syntes det viser, at folk i området sætter pris på møllen.”
Mølle vingen som blæste af. foto:ln/ok
Børglum Kloster mølle er et mindesmærke for hans onkel, Christian Michael Rottbøll, der var meget aktiv i modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig. Møllens vinger blev sat i kors stilling da onklen blev dræbt i 1942.
Kors Stillingen er også til ære for andre frihedskæmpere og modstandsfolk.
Nu gælder det om at komme igang med renoveringen. Det blive et svært job, fordi det er et vanskelig område ved møllen og svært at komme til med kran og stilladser.
Børglum Kloster mølle er fra 1887, men i 2001 blev vingerne skiftet. Dengang blev de også beskadiget pga en storm.
Men det bliver en svær opgave, men godsejer Hans Rottbøll er optimist - det skal lykkedes, så vi igen får en flot mølle, at kunne beundre.
Udover de korsstillede vinger, er der opsat en mindesten til ære for Christian Michael Rottbøll, som havde en del af sin opvækst på Børglum Kloster.
Han var søn af Gudrun Elisabeth Mûller og godsejer Henning Rottbøll.