NT bus priser fra Løkken
Øverst. Løkken - Aalborg. foto:ln/ok
Skal du køre fra Løkken til Aalborg er kontant prisen uændret 60 kr.-, men skal du køre fra Løkken til Ingstrup er prisen steget fra 22 til 24 kr.-
Det bliver dyrere at rejse med busser og tog i Nordjylland. Fra igår, søndag steg priserne på to zoners kontantbilletter, to og tre zoners rejser på rejsekortet samt på to og tre zoners pendlerkort.
Konkret betyder det, at kontantbilletten stiger fra 22 til 24 kroner, mens folk, der rejser tre zoner med rejsekort vil opleve en prisstigning fra 24 kroner til 27 kroner for en rejse.
Priserne stiger hvert år i januar for passagerer med bus og tog.
- I år har vi forsøgt at friholde vores pendlere i så stor en udstrækning som mulig samtidig med, at hensynet til den fælles harmonisering på tværs af selskaberne skal varetages, siger Mette Henriksen, der er chef for kunder og salg hos NT.
Løkken - Hjørring. foto:ln/ok
Skal du køre fra Løkken til Hjørring er kontant prisen uændret kr. 42.- Skal du køre fra Løkken til Vittrup er prisen steget fra 22 til 24 kr.-
Grænse for prisstigninger
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har fastlagt en grænse for hvor meget, priserne må stige. Loftet ligger på 1,9 procent.
Samtidig er aftalen, at det altid skal være billigere at rejse på et pendlerkort fremfor et rejsekort, hvis kunden rejser mere end 38 gange om måneden.
- Når vi ændrer taksterne på to og tre zoners rejser på rejsekortet, vil det påvirke en stor andel af vores kunder, men prisstigningerne er samtidig meget lave. Den største prisstigning vil kunderne, der rejser tre zoner opleve, siger Mette Henriksen fra NT.
Løkken - Brønderslev. foto:ln/ok
skal du fra Løkken til Brønderslev er kontant prisen steget fra 30 til 32 kr.- Prisen til Vrensted er steget fra 22 til 24 kr.-
Sidste år var der prisstigninger på stort set alle zoneniveauer for pendlerne, men denne gang er det alene pendlerne på to og tre zoners pendlerkort, der oplever en stigning.
kilde: TV2 Nord og NT