Løkken Skole elevfri her til morgen
Øverst: Dennis henter sønnen Aksel. foto: ln/ok
Der var stille her til morgen på Løkken Skole og alligevel var der en vis aktivitet. Skoleleder Arne Dørup havde valgt at lukke skolen, men med mulighed for nødpasning.
Skoleleder Arne Dørup i en elevfri skole. foto: ln/ok
Kun 3 elever var mødt til undervisning, og de var mødt fordi forældre skulle på arbejde eller havde andet gøremål. Men da forældrene blev kontaktet, var børnene hurtigt hentet og kl. 08.25 var skolen elevfri.
Arne Dørup var både glad og imponeret over forældrenes hurtige reaktion. Forældrene har lyttet til Statsministeren tale, mail fra distriktsleder Michael Slot Pihl på Aula og Arnes mail og besked på Aula.
Skolen er åben i morgen, fredag men ikke for undervisning. Der vil være pædagoger til nødpasning, men skolen forventer faktisk ikke at der møder elever op, set i lyset af forældrenes hurtige reaktion idag.
Hvad der skal ske fremadrettet er ikke helt på plads, men Arne overvejer at skolen via Aula sender alle elever en ugeplan med lektier, for det er ikke sådan at eleverne har fri - de er sendt hjem pga. smitten.
Ligeledes havde skolelederen alle ansatte på skolen, til en briefing her til morgen. foto: ln/ok
øverst Distriktsleder Michael Slot Pihl meddelelse.
Skoleleder Arne Dørup gør opmærksom på at man er velkommen til at kontakte ham på mail eller telefon, hvis der skulle være nogle spørgsmål.
Så er det hjem fra skole. foto: ln/ok