Heldigvis hentes der affald
Øverst. Tommy igang med containerne. foto: ln/ok
I denne svære corona tid, hvor mange forretninger, fabrikker og idrætsanlæg osv har lukket, er det en stor glæde at renovationsfolkene stadig er på arbejde, og vi får hentet vores affald. Stopper de pga. virussen vil endnu et stort problem opstå.
Tirsdag morgen mødte vi Tommy Andersen og Michael Christensen fra Meldgaard igang med deres job. “Vi har ikke fået så mange restriktioner endnu, men det kan komme. Dog skal vi sørge for at holde afstand til andre. Men mange steder er folk ikke stået op endnu, når vi er ved deres bopæl” fortæller Tommy. foto fra Kirkegade.