Flere gæster i Løkken pga. corona?
øverst. Der er heldigvis meget plads på stranden. foto ln/ok
Statsminister Mette Frederiksen (S) har en klar opfordring til danskerne. Drop turen i sommerhus hen over påsken - og spring årets påskefrokost med familien over.
- Opfordringen er: Lad være med at rejse i påsken. Man skal selvfølgelig ikke rejse ud af landet i påsken. Men man skal heller ikke rejse en masse rundt i Danmark. Jeg har forståelse for, at man gerne vil i sommerhus, men vi har brug for at dæmpe rejseaktiviteten, siger Mette Frederiksen på et pressemøde fra i mandags i Statsministeriet. Udrag fra Statsministerens tale.
Men der er flere gæster i sommerhusene pt. Der holder biler ved ca, hver 2. hus i Furreby. foto: ln/ok
Vi tog en lille tur til Furreby og mødte blandt andet Christina Jensen og Preben Klitgaard fra Galten. Preben: “Jeg er sendt hjem fra arbejde, så da jeg ikke skulle noget og Christina havde nogle fridage besluttede vi at tage en tur til Furreby. Min søster har et sommerhus, som vi måtte låne. Der er skønt og dejligt heroppe, så risikoen for smitten, tror jeg, er mindre her end på Århus kanten. Men vi skal hjem i morgen fordi Christina skal på job.”
Christina og Preben, Galten. foto: ln/ok
Vi mødte også Anne, Hjalte, Matilde og Ane fra Århus.
Ane: “Vi har sommerhus her og bruger det rigtig tit, der er så dejligt højt til loftet i Furreby.
Vi er her de fleste weekender og ferier. Min svigerdatter er kommunalt ansat og arbejder hjemmefra, så det var oplagt at Anne og svigerbørnene tog med.
Fra v. Hjalte, Anne, Matilde og Ane, Århus. foto: ln/ok
Vi kører selv herop fra Århus og stopper ikke undervejs. Det var nok noget andet hvis vi skulle med offentlig transport, og skulle skifte 2-3 gange på turen. Vi holder selvfølgelig de regler vi skal, og bruger det som et fristed, især nu. Desværre skal vi hjem imorgen, men bliver “afløst” af min datter.”
Der er højt til loftet i Løkken. foto: ln/ok
Adspurgt lidt rundt i Løkken er det også løkkennyheder.dk opfattelse at mange, især sommerhusejer tager til Løkken, -Den friske luft, stranden.
og naturligvis molen og bådene.
Mange sommerhuse ligger tæt i Løkken området, men der er dog bedre afstand end i ex. en boligblok.
Bøgild bliver trukket op idag. foto: ln/ok