Loekken logo

Det gode vejr øger brandfaren

De seneste uger har budt på varmt og tørt vejr mange steder i landet. Når det samtidig blæser, er der øget risiko for, at der kan opstå brand i det fri eller i haven. 
Derfor er det en god idé at tjekke brandfare.dk, hvis man skal grille, tænde bål, bruge ukrudtsbrænderen eller lignende. Det skriver Bredskabsstyrelsen i en pressemeddelelse. 
GODE RÅD

  • Brug dertil indrettede pladser, hvis du skal tænde bål eller grille
  • Hold afstand til bevoksning
  • Efterlad aldrig et bål eller en grill, der ikke er slukket helt
  • Tænd aldrig bål eller grill, hvis det blæser meget eller er meget tørt
  • Hav altid vand i nærheden, når du tænder bål eller griller
  • Smid ikke cigaretskodder og lignende i naturen
  • Ring til 1-1-2, hvis uheldet alligevel er ude

brand 2 foto Per Poulsen avis

arkivfoto
- Selvom sommervarmen ikke er over os endnu, er naturen tør for tiden. Derfor bør man tjekke Brandfare.dk, hvis man for eksempel vil grille eller bruge ukrudtsbrænderen de kommende dage, siger forebyggelsesekspert i Beredskabsstyrelsen Mads Dalgaard.
- De kommunale redningsberedskaber kører en del ture til naturbrande i foråret. Vi rykker selvfølgelig ud, når det brænder, men det bedste er jo, hvis vi kan lade brandbilerne blive hjemme i garagen, fordi vi alle ved fælles hjælp kan forhindre brandene i at opstå, siger sekretariatschef i Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard.
- Både mængden af nedbør, luftfugtigheden, vegetationsfugtigheden og vinden er væsentlige parametre i, hvor brandfarligt det er. Kombinationen af disse parametre er indarbejdet i brandfareindekset, og de viser helt typisk farlige tendenser i en så tør april, som vi ser i år, siger beredskabschef ved DMI, Knud-Jacob Simonsen.