Melvin, DR 2, Vesterhavet og Løkken
øverst: HG 440 på vej i land. I den gule dragt skimtes Melvin. foto: ln/ok
Så blev det 2. dagen, hvor DR 2 havde filmoptagelser i Løkken til “Gæsten og Hesten”
Holdet mødte på stranden kl. ca. 7.30, hvor det var planlagt at Melvin skulle på havet med Henrik, HG 440 for at hente garn. Christine Feldthaus` opgave var fra spilhuset, at trække Henriks båd ud.
Melvin hjælper Henrik med at gøre klar. foto: ln/ok
Humøret var godt mens der blev gjort klar i spilhuset og på båden, og snart var man klar til at sejle afsted. Turen var beregnet til ca. 1½ til 2 timer.
Christine Feldthaus i spilhuset, hvor hun trækker HG 440 ud. Tv. Jan Haugaard som hjalp "lidt" til. foto: ln/ok
Det skal siges at der var lidt hvidt på bølgetoppene, så det var modigt af journalist, kameramand og Melvin at sejle med ud.
Senere da man så HG 440 på vej mod land, var det tydeligt at der, for os landkrabber, havde været søgang.
Christine Feldthaus kigger lidt ængstligt efter båden med Melvin. foto: ln/ok
Smilet på de 3 gæster ombord var ikke helt det samme, som ved afsejlingen. Ingen tvivl om de havde haft en hård tur - meget hård.
Før og efter. Øverst. En glad og smilende Melvin vinker farvel.
Nederst. En knap så glad og smilende Melvin. foto: ln/ok
Fiskene man havde med ind, blev kørt på køl og derefter var der ihvertfald 3 personer som trængte til at hvile sig. Om eftermiddagen gik turen til Børglum Kloster.