Håb om snart, at se tyske turister i Løkken
øverst: Horst Seehofer. pr-foto
Der er endnu ikke indgået en konkret aftale med Danmark.
Tyskland er villig til at åbne grænsen til Danmark fra på fredag.
Det siger den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer, onsdag på et pressemøde.
- Ved grænsen til Danmark kan vi forestille os, at grænsekontrollen også indstilles. Men vi har i aftes aftalt med den danske regering, at vi i fællesskab fastsætter et tidspunkt. Den danske regering er i færd med at afstemme det med deres øvrige nabolande, fordi de ønsker, at man gennemfører det som en pakke med flere lande, siger Seehofer.
Løkken strand. arkivfoto: ln/ok
Danmarks grænsekontrol gælder foreløbigt frem til 31. maj.
Tyskland har allerede lavet aftaler med Frankrig, Schweiz og Østrig om genåbning af grænserne fra 15. maj, lyder det.
Ifølge Seehofer håber tyskerne også på fri rejse mellem alle EU-lande fra 15. juni.
Kilde: David Buch & Mette Stender Pedersen