Loekken logo

Feriepartner, Løkken støtter med 24.500 kr.

3 skønne projekter får støtte fra lokal feriehusudlejer
Pressemeddelelse
Hos Feriepartner Danmark i Løkken går man op i gode oplevelser for både sommerhusejere, –lejere og for alle andre, der bor i sommerlandet. Derfor har feriepartner bureauet besluttet at uddele midler til personer, foreninger eller lokale ildsjæle, der bidrager til at gøre et besøg i Løkken til en god oplevelse. Her i Løkken uddeler Feriepartner i alt 24.500 i løbet af 2020, og nu er modtagerne af de rare penge udpeget. Det bliver nemlig Løkkens Maritime Legeplads, Kulturhus Løkken og Løkken borger- og håndværkerforening der får de skønne penge.
Løkkens Maritime Legeplads støttes med kr. 15.000,- - her havde vi besøg af Per Dam til at modtage pengene.
Kulturhus Løkken støttes med kr. 5.000,- til indkøb og opsætning af borde/bænke ved Tjærepladsen, til modtagelsen af pengene fik vi besøg af Jonna Liv Jensen.
Løkken Borger- og håndværkerforening støttes med kr. 4.500,- til opsætning af informationstavler i Vendsyssel Plantage, Tom Skjoldborg kom forbi for at få overrakt checken.
Vi er rigtig glad for at kunne støtte netop disse fine projekter, der passer godt til vores ambition om at være en aktiv del af lokalmiljøet, samtidig med at vi gør noget, der tilgodeser vores gæster og kunder, siger Julia Spiess Feriepartner Løkken. – Disse projekter vil betyde at byens borgere og turister vil få en god oplevelse og vi glæder os over den lokale dedikation i at skabe oplevelser i lokalområdet.Vi forsøgte at samle de tre modtagere på samme tid, men pga. pressekonferencen med Statsministeren faldt sammen med vores uddeling af oplevelsespuljen, så blev det en lidt forskudt overrækkelse. Alle vores modtagere kom forbi i løbet af eftermiddagen og fik check og blomster overrakt af Julia Spiess og Charlotte Rehder Borup.
ferie partnet 2 avis
Julia Spiss, tv. og Charlotte Rehder Borup
 
Uddelingen af støttekroner er en del af et landsdækkende initiativ fra Feriepartner-kæden, der består af 26 udlejningsbureauer over hele landet: - Vi har nu uddelt midler i et par år igennem Feriepartners Oplevelsespulje til gode, lokale projekter over hele landet. Det er vores måde at give lidt tilbage til det lokalsamfund, som er forudsætningen for at vi kan drive forretning og sige tak til de mange engagerede mennesker, der gør Danmarks ferieområder til noget specielt. Særligt i en tid med verdensomspændende krise, rejserestriktioner og stor generel usikkerhed, er det vigtigt at fokusere på det nære og på de mange dejlige oplevelser, der ligger og venter på os i sommerlandet, trods corona krisen, mener Julia Spiess.
I alt støtter Feriepartnerkæden gode projekter, der medvirker til at gøre landets lokalområder til gode steder at bo og at holde ferie med over 1 mio. kr. i 2020.