4-nationers turnering på Løkken Stadion
øverst: idemanden Jens Sørensen deltog også - lidt. foto: ln/ok
Igår, tirsdag lavede Jens Sørensen et opslag på FB. -Kom på Løkken stadion onsdag kl. 11.00 og spil lidt hygge fodbold.
Ikke mindre end 20 børn i alderen 10 til 14 år mødte frem.
De blev delt i 4 hold og så blev der spillet bold. Hver kamp af en varighed af 12 min.
Af de 20 børn var 4 til 5 turist børn og resten fra Løkken området.
“Det er en ide jeg har tænkt på længe og det er flot der er mødt så mange og med så kort varsel. Jeg ville ønske det var noget der kunne blive en ugentlig ting her i sommer sæsonen.” beretter Jens.
Da holdene skulle kaldes hold 1, hold 2… blev der protestret - Så det blev en 4 nationers turnering mellem Rusland, Portugal, Uganda og Frankrig.
Børnene valgte selv lande.
Danmark havde desværre ikke kvalificeret sig.
fotos: ln/ok