Loekken logo

Løkken.dk holdt netværksmøde

øverst: Helle byder velkommen. foto: ln/ok
Helle Glyø bød velkommen til Netværksmøde som foregik i GVLs klubhus. Helle fortalte om klubben. GVL ejer sit eget anlæg, hvilket er atypisk af en klub på den størrelse. Det hænger naturligvis sammen med Løkken Koncerten, som desværre er aflyst i år. 
GVL har en egenkapital på 12 millioner kr. Det skyldes den frivillige arbejdskraft som, hver gang, stiller op som hjælper til koncerterne.

Referat af Helle Glyø fra Netværksmøde d. 09/07 i GVLs klubhus.
Bynær Hundeskov – Ole Kjær- Havedesign
Der er positive takter i forhold til at lave en bynær hundeskov som supplement til den nye hundeskov i Åsendrup.  Det er i området mellem omfartsvejen og Havgården- Kommunen er positive- det der nu skal ske, er at finde en forening der vil ”rumme” hundeskoven og driften af den. Der blev talt om at det kunne være : Løkken Borger og Håndværker forening, Løkken.dk eller Markedspladsen. Alle muligheder undersøges.  Der skal findes flere frivillige, der vil løfte etablering opgaven med Ole Kjær. Den anden Ole Kjær, løkkennyheder.dk  meldte sig .
Alle var positivt stemte og tænker det er godt for byens hundeejere og for turister med hunde 
Net 2 ole avis
tv. Ole Kjær fortæller om hundeskoven. foto: ole Kjær
Per Dam – Sol og strand – ALT er optaget i sommerhusudlejningen- det tegner til en super sommer med mange danske turister, lidt færre tyske turister end sædvanligt og meget færre norske turister. Meget tyder heldigvis på at der er pænt booket langt ind i september med
Løkken maritime Legeplads- Per Dam
Det går planmæssigt fremad – der er gang i den lokale indsamling. Mange har allerede bidraget – og flere kommer helt sikkert til. Der er sendt mail ud til mange virksomheder og ca 20 % har allerede meldt positivt tilbage – det tyder på bred opbakning.
I vil alle modtage en invitation til at støtte om kort tid. Der skal gang i funding-arbejdet – der er en del fonde og legater, der skal søges i efteråret, og til det er det vigtgti at kunne vise lokal opbakning – både økonomisk og frivillige.
Der sættes gang i første del af projektet i efteråret ,og så laves det i den takt der kommer midler til.
Det er vigtigt at slå fast, at det er en legeplads for HELE byen, og ikke kun til skolens børn.
Net 3 Per avis
Per Dam fortæller om sommerhus udlejning og Løkkens Maritime Legeplads. foto: ln/ok
Parkerings- gruppen
Der er gået coronapause i gruppen – så de tiltag de havde planer om i forhold til vejledninger til parkeringsadfærd for byens ansatte i bil, samt info til turister om p-pladser mm – det kommer os først til gavn til næste år.
Der blev præciseret at parkering er tilladt på p-pladser, de afmærkede båse og private vej. Der er ingen p-vagter i Hjørring Kommune , så det er Politiet, der skal hjælpe, hvis der er udfordringer i forhold til parkering.
Turistkontoret- Amalie Andersen
Tag godt imod de mange gæster der er her for første gang  - vejled dem ,så de får en god oplevelse og får lyst til at holde ferie her igen næste år 
Kontoret anbefaler turisterne udflugtsmål med madpakker , da mange af vores indendørs faciliteter er overbelastede – gæsterne skal guides til en anden god oplevelse.
Der vil være aktiviteter i løbet af juli.
Badehuse til udlejning. Der er stadig et enkelt hus, der kan benyttes – kontakt Turistkontoret hvis du er interesseret- så kan de guide dig med placering og anvendelse.
Molegruppen
Der har været møde med Helle Lyngbak fra Hjørring Kommune – et positivt møde om det fremtidige samarbejde, og om  inddragelse af Molegruppen og andre lokale interessenter i de næste faser af moleprojektet. Der er etableret et godt samarbejde mellem fiskerne og de øvrige interessenter i området. Det har bla det formål at kunne støtte fiskeriets overlevelse i Løkken. Der vil i efteråret arbejdes med at lave en Erhvervsdrivende fond til at understøtte dette arbejde. Det vil højst sandsynligt også blive den fond ,der skal drifte de nye friluftshuse.
Der blev talt om udfordringer med unødvendig kørsel til stranden i højsæsonen – forskellige løsninger er drøftet – en bom , opstramning af kørseltilladelser mm- der arbejdes videre med det.
Helle Lyngbak vil fremover deltage som gæst i de fleste af Molegruppens møder.