Loekken logo

1. ferie i Løkken -1. gang i Vesterhavet - Så Godt

Luna var vild med at bade. foto: ln/ok
Det var bare så godt, at holde sommerferie i Løkken. Det er familien Christina Hansen og Kristoffer Nissen, fra Frederiksberg og deres 2 børn, Luna 2 år og Nohr 5 år der efter en uges sommerferie i Løkken ikke glædede sig til at skulle hjem. 
Nissen 9 avis
Nohr syntes lige i starten, at vandet var lidt koldt. foto: ln/ok

Det var familiens første besøg i Løkken og første badetur i Vesterhavet.
“Vi har selvfølgelig før holdt ferie sammen med vores børn, også i Nordjylland, og hver gang har vi sidste på ferien haft lidt hjemve. Det er ikke sket her i Løkken.
Nissen 10 avis
Så er vandhundene sluppet fri. foto: ln/ok

Især børnene har haft det sjovt. 
Vi valgte Løkken i år, fordi børnenes farmor er flyttet hertil. Vi var lidt imod hun valgte Løkken som bosted, fordi jeg fik sådan et billede i mit hovedet, at det var lidt af en festby. - Okay, folk hygger sig vel om aftenen og går lidt ud, men som familie på besøg, byder Løkken på mange ting. 
Nissen 3 avis
Luna i sit rette element. foto: ln/ok

Vejret var blandet med fin sol, regn og lidt storm - eller som jeg hørte en lokale sige: “Det blæser lidt”. Men hver dag har budt på noget at lave. Vi har selvfølgelig været på stranden og bade, vi har været i Fårup sommerland, Fun Park, bonde besøg, fisket i brændingen, på torvet til arrangementer osv. ikke et kedeligt øjeblik har vi haft.
Jeg er meget imponeret over Løkken, også når jeg tænker på hvad byen tilbyder af faciliteter, stort Idrætscenter, rideklub, GVLs flotte anlæg, svømmeklub, flot golfbane og mere, imponerende af en by på Løkkens størrelse.
Nissen 15 avis
På vej hjemfra stranden. Fra v. Luna, Christina, Kristoffer og Nohr. foto: ln/ok

Af feriesteder vi har været, ligger Løkken meget højt på ranglisten.
På turen hjem til Frederiksberg kom beviset på, at ferien har været vellykket da Nohr, lige før Limfjordstunnel stille sagde: “Jeg vil tilbage til farmor - jeg vil tilbage til Løkken.”