Loekken logo

En meter af Løkkens ældste kulturskat stjålet

øverst: Det gamle egetræ i 2016 inden tyveri af træet begyndte. foto: Simon Jacobsen

Skrevet af Simon Jacobsen 11. august 2020
En meter af Løkkens ældste kulturskat stjålet


Inden for de sidste dage har nogen stjålet 1 meter af det store 8000 år gamle egetræ, fra stenalderen, der stikker ud af ’Den blå Næse’ på stranden ved Furreby.
8000 årigt egetræ 2 avis
Den blå Næse tidlig morgen den 11. august 2020, egetræet kan skimtes under klinten. foto: Simon Jacobsen

Når man ved at egetræet er 8000 år gammelt skyldes det en gruppe arkæologer fra Aarhus Universitet der daterede nogle tilsvarende stammer for nogle år siden. På det tidspunkt bestod det som i dag er Vendsyssel af en del øer der var tilgroet med træer.
8000 årigt egetræ 4 avis
Egetræet efter der er savet en meter af det først i august 2020

De fleste kender sommervillaen Blånæs, som ligger på klinten ved Furreby Bæk. ’Den blå Næse’ ligger længere mod nord, efter den række af tyske bunkere, som ligger på stranden.
8000 årigt egetræ 3 avis
Træet efter tyveriet i marts 2017
Det er ikke første gang der er savet et stykke af det gamle træ, i marts måned 2017 blev der også savet ca. en meter af træet.