Vindmølle projektet ved Hjortnæs - Nedstemt
øverst: Ingen vindmøller bag Børglum Kloster. arkivfoto
På aftenens Byrådsmøde, onsdag skulle der blandt andet behandles, forslag til kommuneplantillæg og lokalplan samt miljøkonsekvens rapport for udskiftning af vindmøller ved Hjortnæs
I forlængelse af Byrådets beslutning om at der skal arbejdes videre med et projekt for udskiftning af vindmøller ved Hjortnæs, har ansøger udarbejdet miljøkonsekvens rapport og administrationen har udarbejdet forslag til kommuneplantillæg nr. 39 og lokalplan nr. 900-L18.
Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om det vil anbefale Byrådet at offentliggøre planforslagene i otte uger.
Det er vel alle i Byrådet som er for grøn energi, men i tilfældet Hjortnæs er det blandt andet placeringen, som udgør problemet.
Der blev også lagt vægt på at Hjørring Kommune er en grøn kommune, hvilket talte for at sende projektet i høring, men det vægtede ikke nok i denne sag.
Det blev til en lang debat med mange argumenter og Borgmester Arne Boelt måtte til sidst henstille til, at der kun kom korte bemærkninger.
Borgmester Arne Boelt. arkivfoto
Der blev blandt andet argumenteret imod projektet med eksempler som:
- Hensyntagen til de mennesker som kommer til at bo tæt på projektet
- Miljøet og landskabet.
- Svært med ejendomme i i vindmølleområdet.
- Stavnsbundet.
- Der kommer ikke noget nyt frem i en høring.
- Det kommer til at genere turismen.
Forslaget blev taget af bordet med stemmerne 13 for at projektet blev sendt til høring mens 18 stemte imod.
Vindmøllerne bag Børglum Kloster bliver ikke opført. arkivfoto. Collagefoto.
Projektet, planlægningen af vindmøller ved Hjortnæs - Stoppet.