Loekken logo

Emneuge, Hundelev friskole om 17 verdensmål

Løkkennyheder.dk har modtaget dette fra Anne Wraae fra Hundelev og Omegns Friskole. Tak for det.

bade art. i ann

Mens friskolens ældste elever var på lejrskole i København, afholdt de elever, som var hjemme på Friskolen for Hundelev & Omegn, emneuge om de 17 verdensmål.

Det blev en særdeles lærerig uge, hvor eleverne via forskellige undervisningsformer blev meget klogere på, hvad det indebærer at leve op til de 17 verdensmål
hundelev 2 avis.
foto: Anne Wraae

Der blev blandt andet talt om truede dyrearter, skolegang i jordens fattigste lande, og der blev sunget og lavet musikinstrumenter af genbrugsplast.

Sidst, men ikke mindst byggede 4.-5. klassernes byen Schahutah, som er den første by i verden, som har opfyldt alle verdensmålene. Alt i byen er bygget, efter at eleverne først har fået en byggetilladelse af læreren.
hundelev 5 avis
foto: Anne Wraae

  •         Der er f.eks. en lufthavn, hvor alle fly flyver på bæredygtig grøn gas. De udleder ikke CO2.
  •         Der er bygget mange solpaneler, der laver solens stråler om til strøm, som forsyner byen.
  •         Der er plantet en skov.
  •         Der er lavet en bygning, som sælger traktorer, der kører på el.
  •         Der er vindmøller, så vinden udnyttes og laves om til el.
  •         Byens skole benytter kun materialer, der er lavet af genbrugsmaterialer.
  •         Det bæredygtige landbrug med gylletank og kornmarker er plantebaseret og holder hele byen selvforsynende med mad.
  •         I byen er et rådhus, en institution, hvor de vigtige beslutninger tages ud fra en bæredygtig strategi.
  •         På hospitalet tages hånd om sundhed og trivsel.
  •         Der er en tøjforretning, hvor der laves bæredygtigt tøj af uld, bomuld og genbrugsplastik.

  •         Der er en velfungerende andelsbank og en brugs, der sælger bæredygtigevarer:lokale råvarer.

    ·         I højhuset bor mange i et fællesskab.
  •         Der er et frivillig-center, hvor man lærer om de 17 verdensmål.
  •         Der er kanoudlejning, hvor man for 10 kr. kan sejle ud og nyde naturen. Overskuddet går til velgørenhed.
  •         Der er en køkkenhave, som ejes i fællesskab af hele byen.
  •         I havnen ligger et skib, hvorfra der fiskes bæredygtigt.
  •         Der er også en campingplads, som er bygget, fordi det er sjovt at være på en campingplads, og man behøver ikke rejse til udlandet.
  •         Havvindmøllerne er placeret på et sted, hvor de ikke generer nogen.
  •         I solsikkeparken har insekterne det rigtig godt.
  •         Infrastrukturen forbinder det skønne samfund via gode veje, hvor el-biler og el-busser kører uden at forurene.

    hundelev 3 avis
    foto: Anne Wraae

 Vi har haft en fantastisk emneuge og ønsker alle, at vi kunne bo i byen.

Raunsmed art. ann kant