To herrer med "godt tag på ballerne"
øverst: Dino, tv. og Allan var igen i år, rundt med halmballer i Løkken.
De 2 frivillige og flittige, Dino og Allan har endnu en gang været i Løkkens gader. De har -igen, været rundt med halmballer og græskar til forretningerne.
Opbakningen fra byens handlende har været så stor, at det var nødvendigt at bestille yderligere et læs halm og 2 paller græskar hjem, så Allan og Dino var rundt med 2. læs i går, tirsdag.
Allan fortæller: “Det har været en stor succes med halm og græskar og både Dino og jeg nyder turen rundt i Løkken. Vi møder så mange glade mennesker og får mange glade kommentarer som “Dejligt med frivillige i byen”, “Super godt, i gør mange glade” og ikke mindst -mange smil.”
Dino under overvågning. foto: ln/ok
Ud over butikkerne er der flere steder i byen, lavet fine opsætninger med halm og græskar, så alle, lokale, turister og gæster kan nyde synet.
Så stor har succesen været, at der allerede nu er der bestilt væsentligt flere halmballer og græskar hjem til næste år.
Knuderne bindes og flaget er klar: foto:ln/ok
De 2 frivillige unge herrer - hov!! - De 2 frivillige herrer havde, udover græskar og halm, endnu en opgave, tirsdag.
Flagene ved indkørslerne til byen skulle sættes op. Flagende er en velkomst og velkommen til alle der kommer til Løkken.
Flagene er oppe. foto: ln/ok
Og lige en sidste kommentar fra Allan og Dino: "Vi er klar til næste år"