- Holde dig orienteret om, hvilken dag fyret flytter. Det kan du gøre på adressen her.
- Hvis du vil følge flytningen af fyret, så lad bilen stå og benyt de gratis shuttlebusser fra Hjørring (dyrskuepladsen og banegården) og Løkken (rutebilstationen). Shuttlebusserne kører hvert 15-20 minut mellem kl. 9 og 19.
- Har du mulighed for det, så tag cyklen i stedet.
- Skal du med kollektiv trafik, kan du få opdateret information på Rejseplanen og på Nordjyllands Trafikselskabs hjemmeside.
- Kør i god tid. Trafikken vil være påvirket mellem klokken 7 og 21. Vejdirektoratet forventer ekstra rejsetid det meste af dagen, dog med størst risiko for kødannelser mellem klokken 13 og 18, hvis fyret flyttes på en hverdag, og mellem klokken 11 og 16, hvis fyrets flyttes i weekenden.
- Følg skiltene i området og slå navigationen fra.
- På flyttedagen kan du også følge med i trafikken på app´en Trafikinfo eller i radioen.
Hjørring Kommune har endnu ikke meldt den endelige flyttedag ud. Det er vejret der afgør, hvornår det kommer til at ske.
Kilde: TV2 Nord - løkkennyheder.dk