Johnny Madsen -12. gang til Løkken Koncert
Det er ikke hvilken som helst herre, der er første navn på plakaten til Løkken Koncerten 2020. Johnny Madsen kommer til Løkken d. 11 juli og mange vil helt sikkert glæde sig til både gensyn og genhør.
Han startede sin musikalske karriere i Thyborøn/Lemvig området. Midt i 70`erne var han med i spillemandsgruppen Rumlekvardrillen, som udsendte 3 albums. Siden blev han medlem af bluegrass-ensemblet La Porta Band, der udgav en plade i 1981.
Han debuterede første gang under eget navn i 1982 med pladen “De tørre er de best… men våde er de flest”
GVLs koncertudvalg arbejder på at få de sidste kunstnere på plads, og ifølge Kim Bach er man så langt, at aftalerne gerne skulle være klar inden for de næste 3 uger.
Forsalget til Løkken Koncert 2020 starter d. 1. december.